Vielsesringe og traditionen
Det er efterhånden en gammel tradition at udveksle ringe, når et ægteskab indgås. I Norden kan traditionen spores helt tilbage til 1300-tallet, hvor man begyndte at udveksle ringe som tegn på, at der var indgået en aftale. I dag er det helt almindeligt, at brudeparret udveksler ringe. Den traditionelle vielsesring er en glat ring med ægtefællens navn graveret indeni. I mange år var det almindeligt, at brudens og gommens ring var identiske. Ringens ubrudte bånd symboliserer den evige troskab, som brudeparret lover hinanden.
De senere år er det blevet almindeligt, at brudens ring skiller sig ud fra gommens ved at være prydet med en eller flere ædle sten. Ofte er det diamanter, da de symboliserer uskyld og troskab. Ringene udføres ofte i hvid- eller gulguld, men det er også muligt at få vielsesringene udført i eksempelvis rosaguld eller platin. Ringene udføres fortrinsvist i 14 eller 18 karat guld. Karat angiver guldets legering. Rent guld angives som 24 karat. Ved 18 karat guld er atten firetyvendedele således rent guld.
Forlover og brudepiger
Det er en stor opgave at arrangere et bryllup, og derfor sørger mange brudepar for at have nær familie eller tætte venner til at hjælpe med planlægningen. For gommens vedkommende er der tale om en forlover eller en best man, mens der for brudens vedkommende er tale om en brudepige - eventuelt flere. Det er ofte brudeparrets bedste venner, der vælges til opgaverne. Oprindeligt fungerede forloveren som et officielt vidne, der skulle sikre, at brudeparret blev lovformeligt gift på rette grundlag. I dag er forloverens rolle at sidde ved siden af gommen under ceremonien. Efter vielsen bytter forloveren plads med bruden.
Det er også forloverens opgave at medbringe vielsesringene og overrække dem til brudeparret, når tiden er inde. Brudepigens opgaver er praktiske. Ofte er hun med til at vælge brudekjolen sammen med bruden, ligesom hun under brylluppet og den efterfølgende fest er bruden behjælpelig med at rette på kjolen o.l. Hvis der er tale om flere brudepiger, markeres deres rolle ofte med ens kjoler, ligesom forloverens samhørighed med brudgommen markeres med en knaphulsblomst, der er identisk med gommens.