Maj 2012

 
VERDENS STØRSTE MINE FYLDER 25 ÅR
I år er det et kvart århundrede siden, at den australske Argyle mine startede sit funklende eventyr. Jubilæet fejrer de med en bog- udgivelse, som alle trofaste kunder har fået tilsendt. Igen i år vi er er blandt de særligt udvalgte.

Det er med glæde og stolthed, at vi, sammen med kun én anden juveler i Europa, er udnævnt til "Argyle Select Atelier". Det betyder, at vi er en del af den storslåede auktion for andet år i træk. En auktion hvor ekstravagante


pink diamanter over 0,50 ct. udbydes til omkring 100 udvalgte diamanthandlere over hele kloden.

Auktionen finder sted i Hong Kong og er lukket. Det betyder, at budene afgives i lukkede kuverter som ikke offentliggøres. Vinderne får først besked i begyndelsen af oktober måned.
Vi glæder os over at være udvalgt, da vi i butikken har oplevet, at interessen for de sjældne pink diamanter fortsat stiger. Særligt vores skan- dinaviske kunder tryllebindes af de pink diamanters intense glød og feminine farve. Tendensen peger mod, at vores kunder ønsker unikke smykker. Sjældne smykker der ikke kan købes hos enhver juveler.

Og det er netop, hvad de pink diamanter er. Sjældne. Faktisk er de blevet sjældnere på bare det år, der er gået. Hvor det sidste år lykkedes minen at finde 65 egnede pink
diamanter, er det kun lykkedes at finde 42 i år. Det er et fald på 35%. Ud af alle de diamanter som Argyle minen udvinder, er kun 0.01% pink. Man forventer ydermere, at minen vil være udtømt inden for ganske få år.

I butikken har vi et flot udvalg af pink diamant- smykker. Priserne starter ved 25.000,-, så alle kan få del i den pink sjældenhed.